Fortællinger

Jeg fortæller grønne historier for både mindre og større forsamlinger, som regel i forbindelse med klima- eller bæredygtighedsarrangementer. Når dagsordenen byder på foredrag, præsentationer og formidling af komplekse emner, er det forfriskende og opløftende for publikum med en inspirerende historie.

Mit repertoire består af historier, jeg selv har skabt, og oprindelige historier. Historierne har forskellige temaer – fx transport, forbrug, vegetar, naturen mv.

Egne historier

Jeg skaber mine egne historier inspireret af den tid og de udfordringer vi befinder os i. Historierne er moderne og positive og har til formål at overraske og inspirere publikum til at handle bæredygtigt.

Oprindelige historier

Oprindelige historier vækker minder i os mennesker om, hvor vi kommer fra og hvordan alt er forbundet. Jeg har samlet en række fortællinger fra rundt om i verden, der rører og åbner for vores iboende omsorg for naturen og hinanden.