Referencer

”Trine Krarup fortalte klimahistorier til bæredygtighedsdag på Birkerød Bibliotek den 1. marts 2020.

Trine er en helt forrygende historiefortæller, der har publikum i sin hule hånd. Fortællingerne var medrivende, overraskende og meget inspirerende. Mellem foredrag og præsentationer var historierne et velkomment og friskt pust med deres anderledes og finurlige måde at inspirere til klimahandling på. Jeg er så glad for Trines bidrag til dagen og vil klart anbefale hende til andre arrangementer.”

Anne HermansenRedaktør & arrangementsansvarlig, Hovedbiblioteket i Rudersdal

”Trine har flere gange fortalt historier til vores strikkecafeer her i Lille My – Strik og Sy. Trine er en dejlig historiefortæller med en smuk stemme. Hun formår at fremkalde lyslevende billeder på den indre tavle, og vi har alle glædet os meget over hendes medrivende og tankevækkende fortællinger. Jeg vil til hver en tid anbefale Trine og hendes skønne historier.”

Anne Munch AndersenEjer af Lille My – Strik og Sy

’Jeg blev meget berørt af Trines historier. Med sine fortællinger skabte hun et rum af ekstremt nærvær. Historierne var fantasifulde, poetiske og meningsfulde. Det var en stor oplevelse.’

Birgitte BuggePublikum

’Trines historier kommer lige fra hjertet og går lige i hjertet. De er smukke, bevægende og giver stof til eftertanke. Jeg glæder mig meget til hendes næste fortællinger.’

Laxmi MistryPublikum